Teatergruppen for børn
TEATERGRUPPEN 2013
I Anna kirke har det længe været et ønske at opbygge en teatergruppe for børn.
Nu er det lykkedes!!!
Dánjal á Neystabø, som er musiker, skuespiller og børnebogsforfatter og har spillet børneteater i mange år, vil i foråret lede en teatergruppe for børn, hvor også de voksne vil kunne hjælpe til i form af kulisser, dragter m.v. – så vi i menigheden på tværs kan skabe noget sammen.
Til gavn og glæde for os alle.
Tilbuddet er gratis.
Teatergruppen begynder: tirsdag d. 29. januar kl. 16.00
og frem til d. 16. juni kl. 16.00, hvor teatergruppen giver en teaterforestilling i Anna kirke.
Teatergruppen er for børn fra 1. klasse og opefter –
Vi mødes i Anna kirke:
tirsdage fra 16.00 – 18.00
Tilmelding og spørgsmål til:
sognepræst Jonna Dalsgaard – mobil: 22 14 24 91, mail: jd@km.dk
Dánjal á Neystabø – mobil: 52 50 77 21, mail: neystabo@gmail.com
VI GLÆDER OS TIL AT SE JER.
Danjals tanker om arbejdet er:
Først og fremmest lægges der vægt på at børnene får en god og spændende oplevelse med drama og musik. Vi arbejder frem imod en forestilling i juni måned, og tanken er at børnene skal få mulighed at påvirke forløbet. Vi begynder med drama og musik øvelser, hvor børnene får lov til at bruge deres fantasi og egenskaber - og med dette i baghovedet vælger/laver jeg materialet til en teater forestilling i juni.
Materialet er derfor i starten fleksibelt og åben for forandringer - så børnene med deres input er med til skabe den endelige forestilling.
Jeg kommer også til at spille musik med børnene, og musikken bliver også en del af den endelige forestilling.
Min intention er at stimulere sanserne, og inspirere børnene.
Inspiration giver glæde, og ved at lægge vægt på børnenes egen fantasi, vil jeg gøre mit bedste for at inspirere dem i den leg, sang og magi, som vi skaber sammen.
Jeg vil desuden også gerne lære børnene noget nyt - men det er dog oftest børnene med deres medfødte kreative evner og positive energi, der ender med at være min læremester.
Jeg glæder mig til at byde børnene på en rejse ind i deres egen fantasi.

