Fastelavnsgudstjeneste søndag den 26. februar 2017

En fantastisk og farverig fastelavnsgudstjeneste - tusinde tak til alle der deltog og til alle de frivillige/FDF K9'ere, som var med til at sætte musik og kulør til festen!


Fødselsdag, kortæppefinale og TRUT Brass Band søndag den 4. december 2016

2. søndag i advent
Det smukke kortæppe
Alle fik en gave med hjem - en pin med Anna Kirkes logo
Lækker mad til alle
Også den yngste kirkegænger nød dagen
Inge Lindqvist fortæller om kortæppets tilblivelse
TRUT Brass Band spillede næsten taget af Anna Kirke
Evergreens fra musicals, film- og musikhistorien blev blæst ud til stor fornøjelse for alle fremmødte

Skøn søndagsudflugt på Skjold med store og små

 

Søndag den 28. august var der traditionen tro gudstjeneste i det fri på Skjold, FDF K9s hytte i Skovbrynet - vejret var nærmest bestilt til lejligheden, selvom vejrmeldingerne i ugens løb ikke lovede alt for fin vejr. I gudstjenesten lærte vi bl.a. FDFs Myanmar-sang "Løft en sten og flyt et ben" - og selvom der i sangen står "Midt i politiske koder/Langt fra kartofler og flæskesteg (...)" - så serverede FDF K9 heldigvis flæskesteg, kartoffelsalat mm. til os alle. Der var sange, lege og god snak - tak til FDF K9 for alle forberedelserne! Vi glæder os allerede til næste års udflugt og gudstjeneste i det grønne på Skjold!


På tur til Selskabet for Kirkelig Kunst

Onsdag den 3. august 2016 gæstede den skønne sygruppe af det nye kortæppe i Anna en meget smuk del af København, hvor Selskabet for Kirkelig Kunst har til huse, nemlig Frederiksholms Kanal. Her har tekstilhåndværker Fernanda arbejdet med at udstrække og sammensy de mange baner, som kortæppet i længe har bestået af. Netop i dag er tæppet helt færdigt og klar til at blive pålagt foran alteret, der lige skal klargøres, inden "tæppemanden" kan gå i gang.

Søndag den 6. december, hvor Anna kirke fylder år, så fejrer vi sygruppen, kortæppet og kirkens fødselsdag på én og samme gang - så sæt allerede nu X i kalenderen!

Fernanda syr her nogle af de sidste sting på kortæppet.
Tæppet beses af sypigerne, som endelig kan se det i sit hele - og flere synes nu, at det er endnu smukkere end før.
I midten er der et kors. Nogle sting er syet med to farver, således at farverne changerer. Der er virkelig mange fine detaljer på tæppet.
tæppet er syet af uldgarn, som er indfarvet.
Disse farver er anvendt til tæppet.
Smukke, smukke farver.
Årstal 2014-16
 

En hyggelig fællesgudstjeneste for konfirmander, beboere fra Aftensol og frivillige/personale i Anna Kirke.
April 2016

 

 

 


Sygruppen er færdige med kortæppet


Sygruppen har i to år syet på kirkens nye kortæppe og den 31. marts 2016 blev det færdigt - efter 4.181,5 timers arbejde! De frivillige i sygruppen er så seje, tusinde tak for jeres kæmpe indsats!

Det er blevet så flot, og nu skal det sys sammen og lægges på i kirken til Anna kirkes 102 års fødselsdagsfest, så holder vi endnu en god fest...

Nedenfor kan du se forløbet i billeder.

Hvis du kan lidt at arbejde med håndværk, så hold øje med vores aktiviteter fra cirka den 1. august 2016, da vi har planer om at danne en håndarbejdsklub i Anna kirke.

 

 

 


Det smukke kortæppe er færdigt - glimt fra onsdag den 30. marts 2016

 

En festlig dag for alle i sygruppen og alle de, der gennem 2 år har syet på det smukke kortæppe - det er blevet meget smukt - og smukt er ligeså det fællesskab og venskaber, som er opstået undervejs.

Chefbrodøse Lissie holdt en god tale og uddelte lækre kage-medaljer til alle, kirkeværgen Tove stod for såvel en tale og en helt vildt flot lagkage med et billede af sygruppen, sognepræst Susanne havde skrevet en skøn lejlighedssang, de sidste sting blev syet og tilsidst blev tæppet rullet ud i kirkerummet og beset, inden det nu skal sys sammen.

Det var en helt og aldeles festlig og hyggelig eftermiddag.

 

 

 

De sidste sting
"Medalje-overrækkelse"
Lissies medaljer
Anna Kirkes kage til brodøserne
Susannes sang
De bedste kageopskrifter gennem 2 år
Boblerne
Det smukke kortæppe og skønne brodøser
Det færdige kortæppe
Kunstneren Inge bag designet af kortæppet får også en medalje
Torben
Skønne mennesker
Betragtninger af det færdige resultat
 

Skærtorsdagsmiddagen 2016


Vi gik en tur gennem påsken

 

Tak til alle børn og voksne, der Palmesøndag gik en tur gennem påsken på den 22 meter lange påskedug! Så blev vi alle klar til påsken...


Hyggeligt besøg fra Varnæs

Konfirmander på ekskursion
Morgenmad i Anna Kirke
Fælles konfieportræt

Midfasten den 6. marts 2016

Tak for en dejlig sognedag med fasten som tema!

Vi spiste linsesuppe med rugbrødscroutoner og fik foredrag og "sundt sødt" til kaffen i form af daddelkugler, opskrifterne får du her:

Linsesuppe:

(4 personer)

1 fennikel

3-4 løg

3-4 gulerødder

2 spsk olie

2-3 tsk stærk karry (madras)

1 del røde linser

12 dl grøntsagsbouillon

2 tsk limesaft

smages til med salt, peber og evt. mere karry.

Tilberedelse: grøntsagerne skæres i store tern og svitses i olien ca. 5 min., tilsæt karryen og svits videre i 2 min. Tilsæt nu linser og bouillon og kog suppen i 20 min. Herefter blender du suppen og voilá, så har du en dejlig varm fastesuppe:)

Daddelkugler:

200 g dadler (friske, som du udstener og evt. opbløder lidt med en smule kogende vand). (Her kan man også tilsætte lidt abrikoser eller lignende).

75 g mandler eller andre nødder

4-6 spsk mørk ren kakaopulver

1-2 tsk kokosolie

evt. kokosmel til at rulle kuglerne i.

Det er klart nemmest at lave med en maskine, hvor du først blender nødderne og dernæst tilsætter dadlerne og kakaoen og kokosolien. Lad det blive til en ensartet masse - og så triller du løs, ovenstående ingredienser bør give 20-25 kugler. Bon appetit!

"Fasten er fordybelse"

"Jul er fest! Påske er fest! Og ind imellem kommer fasten.... fasten er en kontrast-erfaring, der giver dybde og mening til den fest, den skal forberede: påsken. "Den, der fester, skal faste; den, der faster, skal fejre" siges der. 

En kontrast-erfaring sætter tingene i et nyt perspektiv: den, der har været alvorligt syg, véd hvad liv og helbred er; den, der kender mistrøstighedens mørke, véd hvad lys og nyt mod er; den, der kender til forfejlet ansvar og skyld, véd hvad tilgivelse er. 
Fasten er en sådan kontrast-erfaring. 
Fasten er en mod-kultur til det flygtige "fordi-jeg-fortjener-det" samfund, hvor vellykkethed og stigende forbrug efterhånden ses som dyder - i al fald indtil finanskrisen. At give afkald ses ofte som at mislykkes, at være afskåret fra det virkelige liv. I fasten erfarer vi en anden dimension af at give afkald: det enkle liv for medmenneskets skyld; friheden i ikke altid at vælge "mig", men også at kunne give slip på "mig" og derigennem få åbnet øjne og hjerte for andre. jeg faster ikke ufrivilligt, fordi jeg skal opereres eller tabe mig, men frivilligt for andres skyld. 

Fasten er fordybelse i menneskets skrøbelighed, både den fysiske skrøbelighed og den psykiske og moralske. Samtidig er det også en fordybelse i noget helt grundlæggende i kristendommen: at der hvor skrøbeligheden ser ud til at sejre: når alt er ødelagt og dødt - der er længslen efter tilgivelse, fornyelse og liv stærkest. Påsken med dens budskab om opstandelse, nyt liv og tilgivelse er det, vi længes efter; og som vi midt i fastetiden håber så tillidsfuldt på, at vi selv i de værste tider ikke mister håbet. 

Fasten er kamp mod det onde, det som ødelægger fællesskabet mellem mennesker og fællesskabet mellem mennesker og Gud. Det kalder vi for synden. Synden er ikke ret tit menneskets velovervejede valg om at skade andre. Uforstand, frygt og fortvivlelse kan også være årsag til synd. Min synd, når jeg krænker en anden, kan føre til, at vedkommende så gør ondt mod en anden. På den måde forplanter det onde sig i cirkler, som når man kaster en sten i vandet. 

Fasten er årets alvorstid, hvor vi forsøger at tegne et realistisk billede af os selv på godt og ondt. Vi spørger efter det sande, det værdifulde og gode liv, og derfor er fasten også en tid, hvor man taler om det vanskelige. Glæden og festen har sin tid, men eftertanken, og omprioriteringen har også sin tid. Det er ikke selv-plageri, men tværtimod at vokse som menneske. Udvikling kæver anstrengelse. Fasten er ikke "at gøre bod" på den måde, at vi "betaler" Gud for at få tilgivelse. Tilgivelsen har Jesus givet os på korset en gang for alle. Fasten findes, for at vi selv skal trænge længere ind i et af troens mysterier og lære at gøre det nye liv, vi fik i dåben, til virkelighed i dagligdagen."

 

Sognepræst Tine Illum fra Sdr. Bjert.

 

 

 


Tak for en forrygende festlig fastelavnsfest!


Fredsmaleriet i Anna Kirke

Et lille udsnit af det store fredsmaleri til slut
Der er også benspænd!
Smukke symboler tegnes med fedtfarver
Så er vi i gang...

Kom forbi og se det færdigmalede fredsmaleri i Anna Kirke!



Elof & Wamberg
maj 2016
Skøn pinsekoncert!

Fredskoncert for Syrien
29. april 2016
Tusinde tak til Lis Kruse og Maher Mahmoud for en unik og meget smuk koncert!

Skiltene på flygtningeskulpturerne, klik for at læse hvad der står.
De to flygtningeskulpturer, som Anna kirke har haft udstillet de sidste par måneder, er skabt af Jens Galschiøt til festivalen i maj: Himmelske dage