Koncerter
I Anna Kirke afholdes mange forskellige koncerter - som vi gør opmærksom på lige her, men også på Facebook ”Anna Kirke, Nørrebro” - og du kan tilmelde dig Anna Kirkes månedlige koncertnyhedsbrev lige her. Vi udsender nyhedsbrevet via programmet MailChimp, der overholder reglerne for EUs nye persondataforordning (GPDR), dine indtastede oplysninger vil ikke blive anvendt andetsteds:
Kommende koncerter:
UDSAT TIL SØNDAG DEN 25. APRIL KL. 14.00!

Stine Michel & Band: Musikfortællingen Den lille Prins (frit efter Antoine de Saint-Exupérys Den lille Prins)
Der er tilmelding til mail: annakirke2200@gmail.com
Stine Michel har gennem de seneste mange år tryllebundet børn og voksne med sine forunderlige musikalske universer, hvor hun i et mix af musik, sang og fortælling har skabt en række uforglemmelige koncertproduktioner i skiftende samarbejder med en række fremragende musikere. I denne produktion bringer hun Antoine de Saint-Exupéry’s magiske historie om Den lille prins til live i en koncert, der i en medrivende musikalsk ramme folder historien ud i fortælling, musik og en stak helt nyskrevne sange. Med sig har hun sit orkester med så erfarne kræfter som multi-strengespilleren Jan Rørdam, trommeslageren og percussionisten Jesper Uno Kofoed samt hendes trofaste bassist Morten Lundsby.
Glæd jer til sammen med Stine, Orkestret og Den lille prins at drage på opdagelse i venskabets natur, universets hemmeligheder og kunsten at tegne en elefant!
Den lille prins er en fortælling, der omhandler universelle begreber som barnet, kærligheden og døden. Et ønske om at mennesket finder tilbage til sin virkelige rigdom - nemlig at kunne se verden med barnets åbne blik.
På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender
om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.«
(Matthæusevangeliet kap. 18 vers 1-14).
UDSÆTTES! SØNDAG DEN 7. FEBRUAR KL. 16.00 (NY DATO PÅ VEJ!)

Guitarist Henrik Andersen giver en hel unik solokoncert - "Strenge tider"!
Fri entré!
"Verdens største guitarfestival i Rusland bestilte en guitarkoncert hos guitaristen Henrik Andersen, som nu efter 2 års arbejde så har færdigskrevet sit hovedværk for sologuitar. Henrik Andersen har turneret og optrådt med sin musik over det meste af verden. Bl.a har han udgivet sin musik i Rusland, Brasilien, Libanon og på E.M.I i Indien. På trods af sin pæredanskhed er Andersen en af verdens førende eksperter i Konnakol Indisk sangstil med meget komplekse rytmer. En sjælden musiker i verdensklasse".
"“Strenge Tider”. Min solomusik hører til i kirken. Jeg spiller på måske verdens bedste guitar og i kirkerummet folder mit instrument sig for alvor ud. Publikum mærker musikken ved at sidde midt i selve lyden uden brug af strøm. Da jeg behersker en hel del stilarter betyder det, at jeg kan komme godt og grundigt ud i hjørnerne af, hvad der er muligt og samtidig tage publikum med på en indre rejse. Og det er netop dét som musikken kan. Det er den værdi jeg gerne vil fremhæve og præsentere. Derfor afsatte jeg to år for at finde ud af, hvad der virkelig inspirerede mig og komponerede ny solomusik. Musikken blev komponeret færdigt under Lockdown: 24 variationer - over to timers musik. Ekstremt krævende at spille men ret nemt at lytte til. Strenge tider handler om nærvær i musikken. Det handler om at spille et instrument i mere end 40 år. At komponere musik hver eneste dag i 2 år for at skabe noget unikt. Og det skal opleves helt tæt på uden kunstige barrierer som f.eks en scene. Derfor kirke koncerter!".
Flere oplysninger: www.Henrikandersenmusic.com YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCuu93S-2HpH5bVHoExB4Lkg
SØNDAG DEN 28. FEBRUAR KL. 15.00

Duoen MASKINERI gæster Nørrebro med ny folkemusik og traditionsmusik fra Midtjylland!
Fri entré, men begrænsede pladser!