Du er her: 

Dåb

En dåb kan enten foretages som en barnedåb eller som en voksendåb. Dåben kan finde sted som en del af den almindelige søndagshøjmesse, eller den kan foregå ved afholdelse af en særlig dåbsgudstjeneste. 

Ønsker du at blive døbt eller at lade dit barn døbe i Anna Kirke, skal du kontakte en af kirkens præster. Sammen finder I en dato og et tidspunkt for dåben og for en forudgående dåbssamtale. Til samtalen vil I få mere information omkring alt det praktiske, dåbens betydning og gudstjenestens forløb.

Her kan du finde kontaktoplysningerne til kirkens præster.

Alle kirkekontorer kan udstede en dåbsattest. Har du brug for en dåbsattest, kan du henvende dig på kirkekontoret i Anna Kirke.

Faddere

Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn.

For at kunne være fadder skal man være døbt. De fleste oplever det som en stor ære og tillidserklæring at blive bedt om at stå fadder. Fadderne forpligter sig til at sørge for, at barnet oplæres i den kristne tro, hvis forældrene dør, før barnet er blevet voksen. Det mest almindelige er at vælge faddere, som man har tillid til, og som man ved vil være en del af barnets liv i mange år. 

Gudmor og gudfar

En gudmor eller en gudfar kalder man den person, som bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne eller en af forældrene.