Du er her: 

Skolebesøg i Anna Kirke

I Anna Kirke er vi en del af de projekter, som Folkekirkens Skoletjeneste udbyder til de enkelte klassetrin på skolerne. Vi får besøg af elever og lærer, og vi arbejder med forskellige temaer i tilrettelagte undervisningsforløb.

Du kan læse mere på Folkekirkens Skoletjeneste og Folkekirkens Skoletjeneste København – Frederiksberg.

Derudover er du som lærer altid meget velkommen til at henvende dig til kirkens præster, hvis du ønsker at besøge kirken med dine elever. Vi giver fx gerne en rundvisning, fortæller om Bibelens mange beretninger, eller snakker om højtiderne. Vi synes, det er en fornøjelse at få besøg af børn og unge i kirken, og det er vores erfaring, at eleverne altid kommer med en dejlig portion nysgerrighed, og at de har massere af gode og opfindsomme spørgsmål.